Posts Tagged "Duke Ellington"

Julejazz

Julejazz

Santa jazz

Det er den tid på året hvor de fleste hører jazz – det går jeg hvertfald rundt og bilder mig ind. Det er som om det hyggelige, som altid er underliggende i jazzen får lov til at skinne mere igennem her i julemåneden. En saxofon eller en dæmpet trompet stemmer bare godt overens med en varmende pejs, levende lys og et glad glögg. Har jeg ikke ret? Jeg tænker, at det derfor er i sin ret at jeg laver en hurtigt indblik i nogle få af mine julefavoritter fra jazzens verden.

Duke Ellington har lavet et helt fantastisk bidrag til samlingen med sin version af ‘Jingle Bells’. Den bløde trompet får sangen til at fremstå knap så forhastet og de mere jazzede passager, giver fjerner sangen fra den traditionelle Jingle Bells, som man er vandt til at høre.

I kender nok alle O Tannenbaum, men har i hørt Vince Guaraldi’s udgave? Hvis i gør det, så får i et helt nyt forhold til sangen. Skiftet tidligt i sangen skaber det perfekte jazzede udtryk, så man netop ikke bliver træt af sangen.

Mit tredje forslag, som også bliver et punktum for min lille liste bliver klassikeren White Christmas, men her med Charlie Parker. Det er noget helt andet end Bing Crosby’s version, som vi jo alle kender så godt. Man kan stadig høre originalen, men de jazzede øjeblikke giver sangen nyt liv.

Jeg håber i vil give sangene et lyt – efterhånden har vi jo alle brug for at opdatere vores udvalg af julesange og jazz, er som sagt altid hyggeligt her i de kolde vintermåneder.

læs mere