Forbilleder

Julejazz

Julejazz

Santa jazz

Det er den tid på året hvor de fleste hører jazz – det går jeg hvertfald rundt og bilder mig ind. Det er som om det hyggelige, som altid er underliggende i jazzen får lov til at skinne mere igennem her i julemåneden. En saxofon eller en dæmpet trompet stemmer bare godt overens med en varmende pejs, levende lys og et glad glögg. Har jeg ikke ret? Jeg tænker, at det derfor er i sin ret at jeg laver en hurtigt indblik i nogle få af mine julefavoritter fra jazzens verden.

Duke Ellington har lavet et helt fantastisk bidrag til samlingen med sin version af ‘Jingle Bells’. Den bløde trompet får sangen til at fremstå knap så forhastet og de mere jazzede passager, giver fjerner sangen fra den traditionelle Jingle Bells, som man er vandt til at høre.

I kender nok alle O Tannenbaum, men har i hørt Vince Guaraldi’s udgave? Hvis i gør det, så får i et helt nyt forhold til sangen. Skiftet tidligt i sangen skaber det perfekte jazzede udtryk, så man netop ikke bliver træt af sangen.

Mit tredje forslag, som også bliver et punktum for min lille liste bliver klassikeren White Christmas, men her med Charlie Parker. Det er noget helt andet end Bing Crosby’s version, som vi jo alle kender så godt. Man kan stadig høre originalen, men de jazzede øjeblikke giver sangen nyt liv.

Jeg håber i vil give sangene et lyt – efterhånden har vi jo alle brug for at opdatere vores udvalg af julesange og jazz, er som sagt altid hyggeligt her i de kolde vintermåneder.

læs mere

NHØP

….Ja, det hedder han jo i folkemunde. Han er mit forbillede. Og ja, en mand godt over de 55 år kan sagtens have forbilleder! Niels Henning Ørsted Pedersen var en af verdens bedste bassister. Han har sat et markant aftryk på både den danske og den internationale jazzscene, og man kan altid høre på anslaget, når NHØP er med på en plade. NHØP begyndte at spille i en tidlig alder. Han var opvokset i en familie ved stærke grundtvigtianske værdier, som såede de første korn til hans musikkarriere. I 1962 startede han som fast bassist i Jazzhus Montmartre og spillede sammen med en perlerække af tidens hovednavne i amerikansk jazz. I 1973 blev han medlem af den populære Oscar Petersons trio – I ved, ham der skrev det fantastiske stykke, Hymn to Freedom. Siden blev NHØP’s karrierestruktur mere og mere svævende. Hans succes var så markant, at han uden problemer kunne skifte mellem at være med på diverse CD’er og spille sammen med forskellige andre jazzmusikere. Jeg har selv adskillige CD’er med ham , hvor jeg nyder godt af hans formidable teknik, der jo nok egentlig var hans varemærke. Selv CD’er med børnemusik var han med på! Hans karriere kørte på skinner, og han blev 3 gange kåret som årets bassist af det store, internationale jazz-magasin; Down Beat. I 2001 modtog han den fornemme Nordisk Råds Musikpris, hvilket uden tvivl var en kæmpe anerkendelse af hans særlige evner. Ved sin død i 2005 lagde han et liv bag sig, som var fyldt med musik og genialitet! Han er mit forbillede og min inspirator. Æret være hans minde. Vi andre (til tider middelmådige) jazzmusikere kan vist ikke gøre os noget håb om at binde hans snørrebånd!

læs mere